Mit besøg hos overboen – og mit møde med Ben L’Oncle Soul

Jeg har nu boet i min lejlighed knap og nap halvandet år, og i al den tid, jeg har boet her, har jeg mildest talt været pænt irriteret på min overbo. Han kan finde på at spille musik for fuld skrald kl. 9 en søndag morgen – søndag er som regel min sove-længe-dag, så det er ret frustrerende! Men generelt spiller han faktisk bare musik hele tiden. Altså hver dag. Meget højt.
Og jeg har bare fundet mig i det. Ja, jeg har været irriteret over det, men jeg havde intet gjort ved det – lige indtil forleden..

Klokken var 18, det var torsdag, og jeg var på vej hjem efter en lang arbejdsdag. Efterhånden som jeg nåede op til min hoveddør, blev jeg mere og mere overbevist om, at nogen nok holdt fest. Der blev spillet høj (og god!) musik ovenfra. Min første tanke var, om det mon var højt nok til, at jeg kunne shazam’e det.. Nej, det var det ikke. Øv. Min anden tanke var, at jeg slet ikke kunne overskue mere larm i mit hoved den dag. På mit arbejde sidder vi i storrumskontor, og der er derfor mange lyde, som jeg mere eller mindre frivilligt skal tage stilling til og forsøge at lukke ude. Da jeg kom hjem, trængte jeg derfor bare til fred og ro. Derfor nåede jeg faktisk ikke engang at tænke mig om. Jeg smed min taske på sofaen, vendte om på hælen – nåede lige at minde mig selv om, at jeg skulle huske mine nøgler – og så gik jeg ellers op og bankede på hos overboen.

Han åbnede døren, og inden jeg nåede at sige noget, sagde han:
“Jeg skal skrue ned?”
Mig:
“Ja tak, det ville virkelig være rart. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og trænger til lidt ro, og det lyder nærmest, som om jeg selv spiller høj musik nede i stuen.”
Ham:
“Ahh, det kan jeg godt se. Jeg elsker bare musik. Men jeg skal nok skrue ned.”
Mig:
“Tak. Selvfølgelig må du høre alt det musik, du vil, men ja..
Hvem var det i øvrigt, du hørte lige før?”
Ham:
“Det var Ben L’Oncle Soul. Ham hører jeg rigtig meget lige for tiden. Han er super god.”
Mig:
“Ahh okay –  ja, det lød vildt fedt! Ham må jeg lige tjekke ud.”

Og du bør også tjekke ham ud, hvis du ikke allerede kender ham – nøj, det er godt!

ben-loncle-soul__dimitri_simon

Vi stod lidt og talte frem og tilbage og til slut, gav han mig hånden, præsenterede sig og sagde, at det var hyggeligt at møde mig.
Selvom jeg et kort øjeblik følte mig som en sur gammel dame, var det alligevel fedt at lytte til mig selv, og hvad jeg havde behov for. I virkeligheden havde jeg jo haft behov for ro mange andre gange, hvor hans højttalere havde været på overarbejde, men jeg har hver gang fundet på undskyldninger for, hvorfor jeg ikke skulle gå op til ham og klage over larmen. Mest af alt har jeg villet undgå konflikten – jeg hader konflikter! Så hvis jeg kan være dem foruden, vil jeg helst det. Nu kunne jeg dog mærke, at min grænse var nået, og så var det bare om at få gjort noget ved det, inden jeg nåede at tænke mig alt for meget om. Og han var jo virkelig sød og forstående, så det var jo slet ikke så farligt, som jeg havde fået bildt mig ind.

Når det så er sagt, så synes jeg, at vi kommer hinanden alt for lidt ved i lejlighedsopgange. Tænk, at der gik et helt år, før jeg fik hilst på min overbo. Jeg anede ikke engang, hvordan han så ud. Man burde faktisk indføre en regel om, at man skal gå rundt og sige hej til alle i opgangen, når man flytter ind et nyt sted. Forleden tænkte jeg, at det kunne være sjovt at gå rundt og hilse på allesammen, men så kom jeg til at tænke på, at det ville være liiiidt mærkeligt at sige til dem: “Hej, jeg hedder Josephine – jeg flyttede ind for halvandet år siden, så jeg ville bare lige hilse på…”
Jeg må lægge en anden plan :-)

Et lille grin inden senge tid:

Jeg er flov over at være dansker

(Foto: Mark Archer)

(Foto: Mark Archer)

..ja, det er en voldsom udmelding at komme med. Og sommetider er jeg skam også stolt over at være dansker. Men lige i dag er jeg altså flov. I formiddags faldt jeg over ovenstående billede på Facebook og blev straks virkelig harm og delte det på min egen profil. Det udløste blandt andet en kommentar om, at det er problematisk, at det er blevet ok at proklamere, at man er flov over at være dansker. Hmm.. Så vidt jeg ved, har vi ytringsfrihed her i landet (hvilket i øvrigt gør mig stolt af at være dansker), så det er vel okay, at jeg kommer med en sådan ytring. Eller hvad?

Når jeg har det på den måde, har jeg egentlig ikke noget problem med at sige det højt. ‘Skraldsvineri’ er en ting, der er så dybt forankret i den danske kultur (sørgeligt nok), og det har jeg ikke lyst til at blive associeret med. Mange danskere tænker, at de er i deres gode ret til at kunne svine, lige så tosset de lyster, når blot de betaler deres skat – for de skal jo have noget for pengene. Vores folkefærd er så møgforkælet på nogle områder. En god gang opdragelse ville ærlig talt være på sin plads.

Men hvad er så løsningen på problemet? For det bunder jo øjensynligt i dårlig opdragelse og den indstilling, at “det er vores ret at svine” eller ren og skær ligegyldighed.. Der kommer jo alligevel nogen og rydder op, så det er da ligemeget at efterlade den tomme pizzabakke. Nej, det er ikke ligemeget! Tag dog ansvar og vis respekt!

Den eneste løsning, jeg umiddelbart ser på problemet, er, at der bliver indført en lov på området således, at man simpelthen får en bøde, hver gang man bliver taget i at smide skrald på gaden. Det fungerer i andre lande så hvorfor ikke gøre et forsøg med det her i landet også?

Livet giver mavepustere..

..og i nogle perioder giver livet endda daglige mavepustere. Jeg har lige gået igennem en sådan periode – eller jeg er stadig i den periode faktisk.

Det hele startede lørdag den 30. april, så kun lidt over en uge siden. Egentlig føles det som længere tid siden, fordi der er sket så meget i ugens løb. Mange op- og nedture. Nå, men bottom line er, at min mor blev indlagt den lørdag. Jeg vil ikke komme nærmere ind på detaljerne, men det var en meget voldsom oplevelse. Og jeg glemmer aldrig, hvor stor min frygt var, da jeg sad foran sammen med ambulanceføreren, og min mor lå på båren omme bagi ambulancen. Frygten for at miste hende var helt enorm, og det føltes som om, at tiden gik fuldstændig i stå. Jeg anede ikke, hvor slemt det stod til på det tidspunkt, men havde mine bange anelser.

Det var/er også alvorligt, men der blev taget rigtig godt hånd om hende på hospitalet. De var utroligt dygtige, hjælpsomme og informative, så man følte sig mødt med alle de spørgsmål og bekymringer, man nu havde.
Jeg var især også bange for den operation, hun skulle igennem, hvor hun skulle i fuld narkose, men alt gik fuldstændig efter bogen, så det var trods alt en kæmpe lettelse, selvom operationen langt fra er nok til, at hun bliver helt rask.

Nu er hun heldigvis udskrevet igen, men er selvfølgelig afkræftet, så jeg forsøger at være der så meget som muligt for hende. Jeg kan mærke, hvordan vores tid sammen om muligt er endnu mere kostbar nu end tidligere. Sådan har jeg faktisk følt, siden hun var indlagt første gang for to år siden. Man lærer at værdsætte hvert et øjeblik sammen på en helt anden måde.

Sådanne skelsættende perioder sætter virkelig tingene i perspektiv. Den seneste uges tid har jeg grædt mere, end jeg normalt gør på et helt år. Jeg har været håbefuld og bange, jeg har været magtesløs og stærk, jeg har været taknemmelig og vemodig…
Hun har altid været min bedste ven – min soulmate. Så det føles vitterligt som at få en ordentlig mavepuster flere gange dagligt, når jeg tænker på eller ser, hvor skidt hun har det. Det er ikke fair, at så smukt og dejligt et menneske skal have det på den måde… Hvis jeg kunne, ville jeg selv tage noget af hendes smerte, så hun fik det bedre.

Lige nu må jeg bare holde fokus på og være taknemmelig for, at hun er blevet udskrevet fra hospitalet, og at det langsomt går fremad. Man kan hurtigt begynde at tænke for langt ud i fremtiden og frygte for det værste, men det fører intet godt med sig. Det vigtigste er nuet.

Jeg ved godt, at det er en fortærsket kliché, men husk at sætte pris på livet og hinanden. Vi er her kun på lånt tid.

thankful

Time flies when you’re having fun

13095781_10156794987760034_1658077168433423479_n

De seneste par år har jeg ofte ytret ordene “tiden flyver!” – men jeg havde ikke regnet med, at tiden kunne flyve endnu hurtigere. Talemåden “time flies when you’re having fun”, forklarer det nok meget godt. Jeg kan knapt nok selv følge med efterhånden, for jeg har mega travlt lige pt. – på en god måde! Dels med det sidste semester af min bachelor-uddannelse, dels min modelkarriere og så også mit job som marketingassistent hos et IT-firma. Og ved du, hvad det bedste af det hele er? Jeg har det sjovt med det, jeg laver! Og jeg nyder ALT, hvad jeg foretager mig. Det føles simpelthen så skønt at vide, at man er havnet på den helt rette hylde – eller hylder om man vil. For jeg har jo flere, kan man sige ;-)
Den ene hylde kan I se billeder fra ovenfor og herunder. Jeg var i Århus og skyde med ADIA Fashion i dag. Ulempen ved at være på job for tøjfirmaer er, at man går og forelsker sig i noget tøj, som først kommer på gaden engang til næste år – ihhh!

13090794_10153927802312819_949508457_o 13120469_10153927802357819_631689244_o13120613_10153927802522819_362808951_o

Den anden hylde jeg er havnet på, kan I se et par billeder af herunder. Det er min højtelskede “mediehylde”.
Jeg var til et event om Google’s innovationskultur i går – hos Google i København. Det var virkelig stort at være på besøg hos dem. Især for sådan en tech-nørd som mig!

13103528_10156795542420034_1049293151381496805_n

En af de goodiebags man rent faktisk bliver glad for!

En af de goodiebags man rent faktisk bliver glad for – og kan bruge til noget!

13094128_10156795600940034_6624609377674325216_n

Der var blandt andet disse fine sager i – undtagen den “squishable” Android-bamse. Den fik jeg kastet over til mig, fordi jeg stillede et spørgsmål.

13062511_10156795600945034_6410695391399601640_n

Har ikke helt fundet ud af, hvad man kan gøre med denne endnu. Måske bare lidt pynt til skrivebordet?

Få gennemslagskraft som en TED-taler

(http://dailygenius.com/)

(http://dailygenius.com/)

Titlen på mit indlæg er egentlig navnet på et arrangement, jeg deltog i her til aften i forbundet Kommunikation og Sprog, og som navnet antyder, var det vildt interessant!
Vi hørte oplæg fra to retorikere ved navn Mathias Veis og Lukas Mardorf. De var selvsagt dygtige til at holde oplæg og fik formidlet deres budskaber på en levende og charmerende måde. Jeg vil ikke give alle deres guldkorn væk – tror egentlig heller ikke, at jeg må… Jeg vil i stedet linke til nogle af de TED talks, der blev brugt som eksempler i deres oplæg.
Så er der lidt inspiration at gå i seng på ;-)

Den første er med Amy Cuddy, som fortæller om kropssprog, og hvordan det former os. Det er i øvrigt den 2. mest sete TED Talk nogensinde.

Den næste er Andrew Stanton, som står bag bl.a. “Toy Story” og “Find Nemo”. Han gør os klogere på, hvordan man fortæller en god historie.

I den sidste talk, jeg vil dele med jer, hører vi Simon Sinek fortælle om, hvordan gode ledere inspirerer til handling.  Eller “How great leaders inspire action” – det lyder bare bedre på engelsk.
Det er den 3. mest sete TED Talk.

Okay, der er faktisk en enkelt talk mere, jeg gerne vil linke til, selvom den egentlig ikke blev bragt op som eksempel i oplæggene her til aften. Men jeg sad og tænkte for mig selv, hvilken TED Talk der mon var den mest sete nogensinde. Og det er denne her med Sir Ken Robinson. Han fortæller om, hvordan man bør skabe et uddannelsessystem, som plejer kreativitet i stedet for at underminere det.

Der er SÅ mange andre inspirerende TED Talks, jeg gerne ville dele med jer, men det må blive en anden god gang. Ellers kan I jo altid selv gå på opdagelse inde på deres hjemmeside.