Se mor, jeg er i Eurowoman!

Når livet pludselig ikke giver mening – men alligevel..

img_8087

Jeg har ikke blogget i lang tid efterhånden. Rigtig lang tid faktisk. Til at starte med var det, fordi jeg ganske simpelt ikke havde tid og overskud til det. Havde fuld fart på i foråret og sommeren med arbejde, studie, arrangementer, og jeg skal komme efter dig. Jeg nød det i fulde drag, og jeg følte mig flyvende. Alt kørte på skinner. Kalenderen var fyldt til randen non-stop, hvilket resultererede i, at der ingen tid var tilovers til Josephine. Jeg havde så travlt med at være PÅ konstant, at jeg fuldkommen glemte at mærke efter, hvordan jeg egentlig havde det, og hvilke ønsker og behov jeg havde.

På et tidspunkt blev jeg ramt af en slags ligegyldighed – depression om man vil. Fandt ikke længere glæde ved noget som helst. Kan ikke sige, præcis hvornår det skete, for det sneg sig ind på mig lidt efter lidt, men det har vel stået på i et par måneder nu.
Det går stille og roligt fremad, men det er en langsommelig proces. En gang imellem kan jeg ane små lysglimt i hverdagen, hvilket giver mig en smule håb, men det meste af tiden, føler jeg mig trist og fortabt.
Sætter konstant spørgsmålstegn ved, hvem jeg er, hvad jeg laver og mit liv generelt:
Har jeg taget den rette uddannelse?
Er jeg glad for mit arbejde?
Hvornår finder jeg kærligheden?
Hvad er mit livsformål og min mening med livet?
Er jeg egentlig på vej i den rigtige retning?

Som I kan høre, er det nogle ret tunge, eksistentielle spørgsmål, der rumsterer i mit hoved lige i øjeblikket, og jeg har vanvittig svært ved at besvare dem. Gid der lige var én, der kunne fortælle mig, hvad facit på mit liv er.

Denne fortvivlelse har gjort, at jeg tidligere i dag tilmeldte mig en workshop i slutningen af måneden om positiv psykologi, om at lære sine styrker bedre at kende og ikke mindst om at få mere overskud i hverdagen.
Håber, at den kan give mig lidt inspiration og styrke til at gå efter mine mål. Når jeg vel at mærke har fået redefineret dem…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mor, jeg er i Eurowoman!